Mark Information er en solid danskejet international IT-forretning, som er markedsførende indenfor deres felt; Workforce Management-løsninger. Kunderne tæller navne som;  Carlsberg, Coop, Sydbank og Aarsleff.  Vi har stor succes og mange kundeforespørgsler, og søger derfor flere kompetente kræfter, som på KAM-niveau kan hjælpe os med at varetage salget til  nye kunder, indenfor Enterprise segmentet. 

OM JOBBET

Som Sales Manager vil du få muligheden for at være med på en ekstraordinær rejse, hvor et topprofessionelt voksent arbejdsmiljø danner rammerne. Du vil blive en del af et ambitiøst setup med stor indflydelse på dine egne opgaver samt virksomhedens retning.

Du bliver ansvarlig for at drive salg, særligt inden for New Bizz/New Sales til Enterprise og Mid-market. Din indsat vil blive supporteret fra Marketing og du vil primært arbejde med kvalificerede leads og respondere på indkommende forespørgsler.

De primære arbejds- og ansvarsområder vil være:

  • Salg af ProMark-løsninger til Enterprise og Mid-market med en “land and expand” tankegang
  • Etablere og vedligeholde relationer til relevante C-level beslutningstagere
  • Arbejde tæt sammen med relevante HCM- og ERP-systempartnere

OM OS

Mark Information er i dag en ledende nordisk udbyder af Workforce Management-systemer til tids-, fraværs-, aktivitets- og jobregistrering samt vagt- og bemandingsplanlægning. Vores løsninger som er baseret på 40 års dybdegående Workforce Management-viden, hjælper virksomheder med at optimere produktiviteten og opnå besparelser gennem intelligent planlægning af ressourcerne. Mark Information har hovedkontor i Danmark samt kontorer i Sverige, Norge, Storbritannien og Rumænien. Globalt servicerer vi godt 400 kunder, 1.000 installationer og mere end 300.000 daglige brugere.

DU FÅR

Du får en afgørende rolle i en veletableret, “voksen”, markedsførende og ambitiøs dansk virksomhed.  Herudover får  du muligheden for personlig udvikling og avancement i en salgsafdeling i kraftig vækst. Mark Information prioriterer en fornuftig balance mellem arbejdsliv og privatliv, og du får god mulighed for langt hen ad vejen selv at planlægge dine arbejdsopgaver og arbejdstid. Vi er beliggende centralt i Lyngby, tæt på motorvejen og med gode parkeringsmuligheder.

Udover en attraktiv lønpakke tilbydes;  frokostordning, filmklub, kunstforening samt et par årlige sociale arrangementer fælles for alle medarbejdere på tværs af lande.

ØNSKEDE KOMPETENCER OG ERFARING

For at få succes i rollen er det først og fremmet vigtigt, at du har indblik i de forretningsprocesser som gør sig gældende i løsningssalg af forretningssystemer inden for ERP eller HCM, eksempelvis fra SAP og/eller Microsoft. Den ideelle kandidat forventes at have en lang videregående uddannelse på bachelor- eller master-niveau, men relevant erfaring vægter højest – og meget gerne fra et internationalt miljø.

Det forventes, at du har minimum fem års erfaring med løsningssalg af forretningssystemer, herunder erfaring med salg til C-level. Derudover skal du være ambitiøs, professionel samt ønske at gøre en forskel i et stærkt team med et højt drive og energi niveau.

Endelig er du udadvendt med en “can do” attitude og sulten efter succes i et konkurrencepræget marked.

Som person er du:

  • Proaktiv, opsøgende og god til at bygge relationer
  • Mere motiveret for at “hunte” end for at “farme”
  • God til at kommunikere udadvendt og succesfuldt med alle typer af mennesker
  • God til at kommunikere i både skrift og tale
  • God til at præsentere
  • Ambitiøs, struktureret og professionel

ANSØG JOBBET

Har du spørgsmål, så kontakt gerne Headhunter Christian Reib fra SALESHUNTER, som foretager den indledende screening på tlf. 2084 3366. Din ansøgning og CV sendes til cr@saleshunter.dk senest den 30. oktober 2021.

Bemærk, at vi løbende indkalder til samtaler og forbeholder os muligheden for at finde den rette profil inden ansøgningsfristen, men vi venter gerne på den perfekte kandidat.